|
Ole Wivel. Den gamle historie om den store mand i dansk kulturliv, der som ung flirtede med nazismen og senere brugte sin magt til senere at lægge låg på afsløringen af den vildfarelse.
I denne uge udkom der en bog, der giver et nyt perspektiv på sagen. Det drejer sig om en bog med brevvekslingen mellem Ole Wivel og hans ven, billedkunstner Sven Havsteen-Mikkelsen. Bogen er blevet til, efter at litteraturprofessor Per Øhrgaard for 10 år siden fik eksklusiv adgang til Wivels arkiv.
Så hvor meget klogere blev vi på den sag? Anita Brask Rasmussen, kulturskribent og forfatter til bogen Hånden over Ole, kommer i studiet.
Der var valg i Venezuela. Et valg, der med vores latinamerikamand Jesper Løvenbalks ord ikke havde andet til fælles med et demokratisk valg end det, at det havde en vinder. Meget lidt overraskende var det den siddende præsident, Nicolás Maduro, der "vandt". Der var nemlig ingen reel opposition. Hvor længe kan Venezuela gå ned at den totalitære stifør befolkningen siger fra?
Og så kommer Rune Lykkeberg naturligvis forbi med en optur. Det handler om kærlighed, race, Hollywoods magt og imperiets endelige symbolske fallit.
Tilmeld dig podcastens nyhedsbrev og få besked, når der er et nyt afsnit klar. Nyhedsbrevet giver dig også links til de artikler, gæsterne taler om.
Du kan finde flere podcasts fra Information i iTunes/Apple Podcasts og på information.dk/podcast.
Hvad synes du om Radio Information? Giv os en hurtig anmeldelse i iTunes. Så hjælper du andre med at finde os. |