Search

Home > Radio Information > Lad os tale om sex, mand
Podcast: Radio Information
Episode:

Lad os tale om sex, mand

Category: Technology
Duration:
Publish Date: 2018-02-16 11:40:42
Description:

Anna von Sperling og Rasmus Bo Sørensen har de seneste måneder arbejdet på at få mænd i tale, og i en særudgave af Moderne Tider og i artikler og podcasts over de næste to måneder giver Information ordet til mænd i alle aldre, der åbent og ærligt vil fortælle om deres erfaringer med seksuelle grænser. Anna og Rasmus kommer i studiet for at fortælle om projekt Grænseland.

De seneste måneder er der kommet en række bøger om demokratiets mulige fald: How Democracy Die, Why Liberalism Failed, The Retreat of the Western liberalism, How Democracy Ends. Bare for at nævne nogle. Og de fremfører alle den samme eller varianter af den samme pointe: At en antidemokratisk og populistisk bølge anført af den amerikanske præsident Donald Trump truer med at vælte det, vi har opbygget de seneste årtier, det liberale demokrati.

Har de ret? Mette-Line Thorup interviewede for nylig den hollandske populismeforsker og politolog Cas Mudde

I denne weekend er der international sikkerhedspolitisk konference i München, også kendt som sikkerhedspolitikkens Davos. Forud for konferencen sagde konferenceleder Wolfgang Ischinger, at Verden befinder sig i den »potentielt farligste fase siden Sovjetunionens sammenbrud«. Tysklandskorrespondent Mathias Sonne er med fra Berlin.

Tilmeld dig podcastens nyhedsbrev og få besked, når der er et nyt afsnit klar. Nyhedsbrevet giver dig også links til de artikler, gæsterne taler om. 

Du kan finde flere podcasts fra Information i iTunes/Apple Podcasts og på information.dk/podcast

Hvad synes du om Radio Information? Giv os en hurtig anmeldelse i iTunes. Så hjælper du andre med at finde os.

Total Play: 0

Users also like

100+ Episodes
Filosoffens .. 100+     5