|
Description:
|
|
**Udsendelsen er sponsoreret af Medianos hovedpartner Arbejdernes Landsbank**
Tre sejre – ni point – Målscore 14-0.
Danmark har tre kampe på hjemmebane til EM at se frem til - og synes ualmindelig godt på vej til VM næste år.
Danmark ligger nr. 12 på verdensranglisten foran Tyskland og Holland. Hører til i A-laget til Nations League og har vundet 8 af de seneste 9 kampe, så mon ikke Danmark nærmer sig top 10.
Og så har U21-landsholdet spillet sig frem til EM-kvartfinale mod Tyskland.
Så der er ikke mange kritiske røster i studiet Skærtorsdag morgen, når Troels Bech, Rasmus Monnerup og Jonas Hebo Rasmussen gør status efter tre A-landskampe og tre U21-landskampe med i alt seks sejre og en samlet målscore på 20-0.
I udsendelsen kan du blandt andet høre diskussion om:
- Hvor godt er det nuværende udvalg af spillere set i sammenligning med stærke generationer i 80erne og 90erne?
- Hvor langt er Danmark bag de allerøverste to-fire nationer i verden?
- Hvem må ikke blive skadet på vejen mod EM?
- Hvilke pladser står åbne i en EM-trup og en idealopstilling til EM?
- Hvad er forskellen på Hareides landshold og Hjulmands?
- Hvad er perspektiverne for Kasper Hjulmands trænerkarrriere de kommende år?
- Og meget mere
Vært: Peter Brüchmann |