|
Description:
|
|
** Denne podcast er sponseret af Arbejdernes Landsbank **
Allerede i april stod det klart, at AC Horsens var færdige som Superligaklub og skulle en tur i 1. division. Det kom ikke som nogen stor overraskelse for nogen – heller ikke klubbens nye træner Jens Berthel Askou, der var tiltrådt i vinterpausen.
Målet var overlevelse, men på trods af at det ikke gik, mente både klub og træner, at der var noget at bygge videre på. Derfor blev Askous kontrakt i juli forlænget frem til sommeren 2024, og nu er jagten på oprykning sat ind – og det er ikke noget man er bange for at tale om hos Den Gule Fare.
I denne måneds udgave af Mediano 1. division er blikket rettet imod AC Horsens, hvor Jens Berthel Askou byder indenfor på sit trænerkontor. Her fortæller han om:
- Sine oplevelser som træner på Færøerne, hvor han stod i spidsen for HB Thorshavn med hvem han vandt the double.
- Hans refleksioner over tiden som træner i Vendsyssel FF, hvor han og assistenttræner Mike Tullberg blev fyret lige før de sidste og afgørende playoff-kampe om overlevelse i sæsonen 2017/18
- Sine ambitioner om oprykning til Superligaen
- Hvilke ligheder der er imellem børneopdragelse og trænergerningen
- Hvordan spillet har udviklet sig over de senere år i 1. division
- Hvordan han gerne vil fremstå som træner og som leder over for sit hold
- Hvorfor AC Horsens anno 2021 spiller med tre mand i bagkæden
- Og hvordan han bliver inspireret af det danske landshold under Kasper Hjulmand |