Search

Home > Finans > Energianalyse uge 5: Europæiske myndigheder kalder til gaskøb
Podcast: Finans
Episode:

Energianalyse uge 5: Europæiske myndigheder kalder til gaskøb

Category: Business
Duration: 00:05:54
Publish Date: 2025-01-27 08:46:13
Description:

Brent råolie

Den omfattende russiske sanktionspakke fra 10. januar er fastholdt af Donald Trump, og de tidligere så villige købere af russisk olie i Asien søger desperat efter alternativer. Råolie fra Mellemøsten er derfor nu $3 dyrere end Brent, og verdens olielagre viser ingen tegn på stigning. Vi venter en høj Brent-pris omkring $80 i 1. halvdel af 2025, mens mere olie i 2. halvdel sender Brent mod bundniveauet $70.

 

Diesel

Både diesel-crack og råolie faldt i sidste uge tilbage, og med Trump ved roret flytter markedsrisici sig kontinuerligt. Vi venter ufortrødent en højere dieselpris i 1. halvdel af i år og en lavere mod ultimo året. En dieselpris mellem DKK 4,25 op til dagens spot er derfor attraktiv til at løfte risikoafdækningen til normal. Til forbruget i 2. halvdel af året anbefaler vi en risikoafdækning under normal.

 

Naturgas

Stramme gasfundamentaler i Europa får nu myndighederne til at reagere for at fremtvinge gasindkøb til lagrene. Europas gaspris må dog udkonkurrere Asien for at omdirigere LNG oprindeligt tiltænkt Asien. Vores TTF-pris er tydeligvis ikke tilstrækkelig konkurrencedygtig, og vi venter stigende gaspriser mod €57. Fasthold en høj risikoafdækning af gasforbruget gennem 2025.

Læs hele analysen her.

Vigtig investeringsinformation.

Total Play: 0