Vi forventer, at kobberprisen vil stige de næste par år og handle i niveauet $10.500/t i januar 2025 - knap 20% over dagens niveau. Efterspørgsel fra den grønne omstilling kombineret med tilbageholdende investeringer i kobberindustrien resulterer i kobbermangel. Højere kobberpris bør teoretisk øge incitamentet hos producenterne til at genoptage nødvendige mineinvesteringer, men udfordringer med producentvillighed, politiske tilladelser og lang gennemløbstid medfører, at prisrisikoen er op.