Aktiemarkederne fortsatte i sidste uge med at kravle videre op og satte igen nye rekorder på begge sider af Atlanten, mens renterne steg i kølvandet på den amerikanske jobrapport i fredags.
Denne uges finansielle højdepunkt er onsdagens amerikanske forbrugerpriser. Her vil investorerne især holde øje med eventuelle tegn på, at den kraftige stigning ikke blot er midlertidig, men bliver mere vedvarende.