Helt som ventet var der ingen renteændringer fra den amerikanske centralbank (FeD) ovenpå onsdagens møde i rentekomiteen. Mere opsigtsvækkende var det, at FeD signalerede meget stor tålmodighed med hensyn til fremtidige renteforhøjelser.Rentekomiteen ser således ingen amerikansk renteforhøjelse i år og kun en enkelt forhøjelse i 2020. Tilbage i december sidste år lød forventningen ellers på to forhøjelser i år. FeD begrunder den forlængede rentepause med at væksten i økonomien er udfordret.