|
Description:
|
|
Chefanalytiker i Jyske Bank, Tina Winther Frandsen, giver et overblik over de vigtigste begivenheder på de finansielle markeder i denne uge: - Jobrapport og konjunkturbarometre fra USA: Det er primært USA, der trækker væksten, mens Europa og Kina er gået lidt ned i tempo. Vi forventer, at ISM vil vise, at det amerikanske opsving kører i et solidt tempo.
I forhold til jobrapporten forventer vi, at jobvæksten går lidt ned i gear, men stadig vil være solid. - Den italienske budget-saga: Italiens
nye regering tester både EU og markederne med oplægget til ganske store
finanspolitiske lempelser i 2019. Vel og mærke uden finansiering. Vi holder uge øje med kommentarerne fra både EU, Italien og
rating-bureauerne. Indtil videre virker situationen afgrænset til
Italien, selvom fredagen generelt bød på røde tal på aktiemarkederne.
- Brexit: Nye signaler i Theresa Mays tale?: Efter EU-topmødet i Salzburg i forrige uge er stemningen forværret mellem UK og EU, og risikoen for et ”no deal”-Brexit er steget. Vi lytter efter eventuelle nye signaler fra Theresa May, når hun onsdag taler på den konservative partikonference. Det kan især påvirke pundet.
|